Bidfunktion og bideskinner

Døjer du tit med ømme kæber eller hovedpine, kan det skyldes problemer med bidfunktionen. Symptomerne kan bl.a. skyldes, at der mangler kindtænder, altså støttezoner. I disse tilfælde kan man behandle med fremstilling af støttezoner.

Mangler der ikke tænder, kan symptomerne i nogle tilfælde behandles med en bideskinne. Skinnen tilvirkes i plast, dækker tyggefladerne og er aftagelig.

Skærer du tænder eller bider sammen i søvne, overbelaster du tyggemusklerne om natten og bideskinner er i dette tilfælde velegnede til forebyggelse af slid og til at afslappe musklerne.

Selvom det mest er den natlige hyperaktivitet, der giver anledning til symptomer, og ofte kan være foranlediget af en stressbelastning af kroppen, bider nogle mennesker også tænderne hårdt sammen i løbet af dagen.

Smerter i forbindelse med bidfunktions- og kæbeledsproblemer kan som regel fjernes ved brug af bideskinne. Mange kan efter nogle måneder undvære deres bideskinne. Såfremt smerterne opstår igen, må man atter finde sin bideskinne frem fra gemmerne. Man skal dog huske jævnligt at tage skinnen på for at kontrollere, at den stadig passer. Tænder har det nemlig med at flytte sig lidt, som tiden går

Hvem kan have gavn af en bideskinne?

Problemer med bidfunktionen kan opstå gennem hele livet, og bideskinner kan således være gavnlige for alle fra ung til gammel.